Om Mig

Jeg har altid været fascineret af farver, former og teksturer og er så heldig at være meget sensitiv i den retning. Derfor er et maleri for mig altid et udtryk for denne kobling af sansninger. Når jeg maler formidler jeg energi. Derfor oplever modtageren at kunne tappe ind i den energi og mærke vibrationerne i det. Det er helende og nærende. Mine kunder fortæller fx at de kan opleve nye ting ved deres maleri(er) selv mange år senere.

Jeg har malet med olie siden ’97, hvor jeg faldt pladask for at kunne arbejde med farverne længe, fordi det netop ikke tørrer så hurtigt. Oliemaling har desuden en særlig klarhed og glans som jeg elsker.

Jeg arbejder også med akryl, akvarel, papir, guld, tapet, ren pigment og hvad jeg ellers kan finde på. Disse malerier adskiller sig fra mine oliemalerier, så der kan du finde helt andre udtryk. Det er her jeg også eksperimenterer og leger, noget som selvfølgelig smitter af på mine oliemalerier.

Jeg har i 2019 valgt at skifte navn ud fra en nysgerrighed om, hvad det kan bringe og samtidig efter lang tids overvejelse. Så det er på en gang meget let og svært. De fleste kender mig under mit gamle navn, så derfor bibeholder jeg det på sociale medier og her, men jeg vil også gerne anvende mit nye navn, Siff samt et par flere.